INTERNATIONAL MAIL ART UDSTILLING

Tema: En kunstnerisk fortolkning af en betydningsfuld person, der har været vigtig – på et individuelt eller globalt plan i 2024

Har du lyst til at deltage i en udstilling under paraplyen ”Mail Art”? Så skal du deltage i Gallery LM´s udstilling i januar 2025, hvor vi hægter os på den internationale trend med at skabe mail art – udstillinger. Mail art er ikke ny, men har eksisteret siden 1940-erne. Det er en helt unik form for udstilling, hvor et tema forbinder mange kunstnere nationalt og internationalt. Alle skaber små kunstværker, der udstilles samlet, og giver en helt særlig samhørighedsfølelse.

  • Regler for Mail Art:
  • Der er ingen betaling for deltagelse, ingen censor, der bedømmer og afviser, men heller ingen returnering af kunstværker.
  • Deadline for indsendelse af kunst er: 23.11. 2024.
  • Billedet kan være skabt i alle teknikker og i alle medier. Str. 15 x 21 cm (A5).
  • Max indsendelse af 1 kunstværk.
  • Ingen seksuelle motiver.

De indsendte mail arts udstilles i Gallery LM i Viborg i perioden den 3.1. – 31.1. 2025. Der publiceres et katalog med alle mail arts. Kunstværker vil efterfølgende blive solgt eller givet til en humanitær organisation.

Alle kunstværker skal være ægte/ autentiske mail art. Kunsten skal være på forsiden af et postkort, (A5 format), gerne kraftig papir og med adresse og frimærke på modsatte side eller sendt i kuvert, hvis materialet er skrøbeligt. Husk navn og kontaktinformationer.
Send dit post kort/ mail art til Gallery LM, St. Sct. Mikkelsgade 10 A, 8800 Viborg. Senest den 23.11.2024.
Yderligere spørgsmål, kontakt galleriet på mail: info@gallerylm.com eller tlf. 24461699. Jeg glæder mig til at se og udstille din kunst!

Venligst
Lisbet Mogensen