Lanto Azasime ’s kunst projicerer den skjulte skønhed i kasserede æggeskaller, og viser den livsrejse som skallerne og materialerne har gennemgået før deres endelige destination. Hans kunst udforsker temaer på tværs af overgange, tidsforløb, værdier og sociale spørgsmål i Afrika. Lanto er optaget af at bidrage til en løsning af Ghanas sanitetsproblemer, og det gør han ved at indsamle kasserede æggeskaller for at omdanne dem til kunstværker, der fortæller den afrikanske historie på den afrikanske måde.
Lanto Azasime er en ung ghanesisk kunstner, født 28.10. 1995 i Accra. Han bor og arbejder i Takoradi, hvor han p.t. læser en bachelorgrad i teknologi ved Takoradi Tekniske Universitet.
Lanto begyndte at interessere sig for kunst allerede i en tidlig alder som 5-årig, hvor han begyndte at tegne. Han startede på Anchor of Hope skolen i Accra i børnehaveklasse i en alder af bare 2 år. Herfra fortsatte han til Junior High School på East Legon Academy i Accra. Senere læste han Visuel Art på Sogakofe Senior High School og blev endelig optaget på Takoradi Tecnical University i 2015, hvor han fulgte undervisning i Commercial art. Forinden fulgte han en uddannet kunstner som lærling i 5 måneder. Efter afslutning af eksamen med diplom fra Commercial Art, arbejder Lanto som undervisningsassistent ved The Department of Industrial Painting and Design i Takoradi.
Lanto ’s kunstneriske praksis spænder fra maleri til genbrugskunst. Hans malerier er for det meste akryl på lærred og oftest abstrakte kompositioner. I de nyeste værker er Lanto blevet meget optaget af at bruge æggeskaller som udtryksmiddel. Han fortæller at hans fascination af æggeskaller har relation til hans barndom, hvor hans mor solgte æg på markedet, og han var den, der skulle købe æggene fra æggeforhandlerne.
Lanto er optaget af at bidrage til en løsning af Ghanas sanitetsproblemer, og det gør han ved at indsamle kasserede æggeskaller for at omdanne dem til kunstværker, der fortæller den afrikanske historie på den afrikanske måde.
Han mener, at æggeskallen efter at den er dannet, er en skat for hønen, og en beskytter af liv. Han har derfor studeret lidt på emnet æg, og er nået frem til en tanke om, at indtil æggeskallen er brudt, kan dens indhold ikke nydes – og dette gælder også for mennesker. Han mener, at indtil et menneskes liv på et eller andet i tidspunkt i livet, bliver brudt, kan vedkommende ikke introduceres til nyt i livet. Lanto tror på den ægyptiske filosofi, om at der er et liv efter døden, og at der ud af det brudte, opstår et nyt liv. Derfor skaber han nyt liv og værdi ud af de kasserede æggeskaller, han finder rundt omkring i sit miljø.
Arbejdsmetoden er denne: Han samler, vasker og konserverer de kasserede æggeskaller og kombinerer dem med andre materialer som trækul, tråd, akrylmaling og lim – afhængig af emnet for hans motiv. Hans kunst projicerer den skjulte skønhed i kasserede æggeskaller, og afslører også den livsrejse som skallerne og materialerne har gennemgået før deres endelige destination.
Hans kunst udforsker temaer på tværs af overgange, tidsforløb, værdier og sociale spørgsmål i Afrika. Hans inspiration kommer fra Gud, hans mor Agnes Azasime, æggeskallerne, og den amerikanske kunstner Jackson Pollock.
Han har udstillet på Paintsculpt Art Jury i 2018 og været involveret i gadekunstmaleri og udstilling ved Fakultetet for Anvendt kunst og Teknologi i 2018 og udstillet ved indvielsen af Art Gallery House – alle i Takoradi.