Anita Cudjoe

Anita Cudjoe
Anita Cudjoe

Anita Cudjoe (født 1995 i Apowa i den vestlige del af Ghana). Anita tog eksamen fra Takoradi Technical University i juni 2018. Hun arbejder både med maleri og i mixed media teknikker, hvor hun bl.a. eksperimenterer med at skabe kunst ud af affaldsplastik.

Anita karakteriserer sin kunst som miljøaktivisme, hvor hun undersøger brugen af affaldsplast, og den ødelæggelse den forårsager på naturen.

Ved at genbruge affaldsplast i vibrerende farver, skaber hun billeder, der illustrerer sociale fortællinger eller begivenheder. Hun forvandler fundne, brugte ris poser til spændende mosaikker, og i indholdet fokuserer hun både på bekymringer om fødevaresikkerhed, og de udfordringer med plastikspild, som lokalsamfundet står over for.

Miljøbevidst kunst

Gallery LM sælger og formidler forskellige kategorier af Anitas kunst. Her er større værker i mixed media teknikker med fokus på klima og forurening, men det er også værker med et humoristisk og farverigt blik på, hvordan plastik spild også kan genanvendes til miljøbevidst kunst.  Man fornemmer både en inderlig indignation over alt det spild verden udsættes for og et stærkt blik for farvernes sammensætning til smukke billeder.

Kunst med følelser

Farvesansen kommer også til udtryk i Anitas anden kunstneriske metode, hvor teknikken er akryl på lærred. Indholdet handler om følelser, og ofte om relationen mellem mand og kvinde, og de forviklinger, der opstår ud af dette. Med titler som: Sharing my thoughts with you, og Tears for Love, eller det voldsomme, næsten Munch-agtige Skrig, i værket Broken, fortæller hun om stærke, altopslugende følelser.

Kejatia, 2018, plastic risposer på kanvas, ca. 60 x 110 cm
Royal Feast, 2019, ca, plastic risposer på kanvas, 60 x 110 cm
Fortune and Magic, 2019, plastic poser på kanvas, ca. 204 x 204 cm
Ahonze – Strength, 2018, Plastik risposer på kanvas 60 x 76 cm
Emotional, 2019, akryl på lærred, 50 x 18 cm